Analytiker: Vestas spiller højt spil i USA
Stik mod alle konkurrenterne satser Vestas på, at der snart kommer gang i det amerikanske marked.
- Vestas’ udsigt for 2009 står og falder ikke med indsættelsen af Barack Obama og hans planer for vedvarende energi, men det gør Vestas planer om at producere 10.000 MW i 2010 til gengæld, konstaterer Henrik Breum overfor Børsen.
Hos Vestas fastholder Peter Brun, der er senior vice president for Vestas’ Group Government Relations, dog troen på det amerikanske marked. Han ser den politiske vilje til at investere i vindkraft som en klar indikator på, at det amerikanske marked vil rette sig, Han understreger dog, at Vestas er parat til at ”foretage de nødvendige justeringer”, hvis satsningen viser sig at være forkert.