23948sdkhjf

Stifter-familie trækker sig fra Haarslev Industries

I december fratrådte Claus Østergaard Nielsen som CEO hos Haarslev Industries og overlod i stedet posten til Han Defauwes.

Nu er Claus Østergaard Nielsen også udtrådt af selskabets bestyrelse, og familien Østergaard Nielsen er dermed ikke længere repræsenteret i hverken bestyrelse eller ledelse i den virksomhed, de grundlagde i 1973. Det skriver Fyens.dk.

- Claus har meddelt mig, at han trækker sig fra bestyrelsen, så sådan er det. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor han gør det, det er jo hans ret, så det skal han ikke stå til regnskab for, siger bestyrelsesformand Søren Johansen, fra Altor, der ejer aktiemajoriteten i selskabet.

Familien Østergaard Nielsen ejer stadig 27 procent af Haarslev Industries, og er dermed ikke helt ude af selskabet. Søren Johansen fortæller, at der ikke er nogen planer om, at Altor skal overtage den aktiepost.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Eks-direktoer-forlader-Haarslev-bestyrelse-Stifter-familie-helt-ude-af-fynsk-industrigigant/artikel/3123505

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078