Boeing på dansk charmeoffensiv
Den amerikanske flyproducent ser store muligheder i et eventuelt samarbejde med danske underleverandører.
- Vi kigger på den industrielle kapacitet i Danmark og må konstatere, at I har nogle meget interessante virksomheder og teknologier, der kan anvendes i kampfly, men også på energieffektivitet, forklarer Thomas Bell til Børsen.
Ifølge Bell er det blandt andet de danske virksomheder inden for miljø og energi, der er interessante for Boeing, og her har man allerede haft kontakt til blandt andet Vestas. Derudover har Boeing også kig på en række nichevirksomheder inden for fly- og forsvarsteknologi.