Prodan Gears har set dagens lys
Prodan A/S har sammen med Værum Smede og Maskinværksted, John Jepsen og Torben Andersen startet Prodan Gears A/S, der tilbyder produktion af hærdede og uhærdede cylindriske tandhjul.
Ejerkredsen bag det nystiftede selskab driver i forvejen gruppen af virksomheder, der består af Prodan A/S, Prodan Spåntagning A/S, FJ-Teknik, Værum Smede og Maskinværksted samt GIGA Stål.
Foruden produktion af cylindriske tandhjul og renovering af gearkasser har Prodan Gears A/S endvidere investeret i maskiner til splienes - og nottrækning, flankeslibning, rund - og hulslibning samt en tandhjuls-målemaskine til dokumentation.
Den daglige ledelse i Prodan Gears A/S varetages af John Jepsen og Torben Andersen, der begge har 15 års erfaring inden for tandhjulsbranchen og som tillige er blevet medejere af selskabet.
Tandhjulsproduktionen passer ind i paletten af kompetencer som virksomhedsgruppen kan tilbyde, og virksomhedsgruppen kommer dermed til at stå endnu stærkere som totalleverandør.
Virksomhederne opererer i forvejen inden for plast - og metalområdet, og beskæftiger i dag ca. 120 medarbejdere med en omsætning på godt 130 millioner kr.
Kilde: Prodan Gears A/S. http://www.prodan.dk