23948sdkhjf

Assens Skibsværft ud med underskud

Assens Skibsværft kommer ud med et markant underskud, der understreger beslutningen om at lukke værftet til sommer.
Assens Skibsværft har netop offentliggjort deres seneste – og sidste – årsregnskab, der bekræfter de nedslående takter for værftet.

Årets resultat endte med et utilfredsstillende underskud på godt 6 millioner kroner, men allerede i september sidste år blev det besluttet at lukke Assens Skibsværft A/S omkring den 1. juni i år.

Årsagen til lukningen er, at konjunkturerne ikke har gjort det muligt fortsat at drive rentabel skibsværftsaktivitet med reparation og nybygninger af mindre skibe.

Værftet har lige nu to nybygninger i ordre – en færge og en yacht – begge til levering i løbet af foråret 2006. Nybygningerne vil blive færdiggjort, og værftets aktiviteter vil først blive afviklet, når nybygningerne er leveret i henhold til de indgåede kontrakter.

Værftet vil indtil lukningen opretholde normale aktiviteter og fortsat påtage sig reparationsarbejder på sædvanlige vilkår, indtil værftet er endeligt afviklet.

Kilde: Årsrapport 2004/05, Assens Skibsværft A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062