23948sdkhjf

Notox skaber stort underskud hos Scandinavian Brake Systems

Mens moderkoncernen Scandinavian Brake Systems stadig kører med millionoverskud, kniber det gevaldigt i datterselskabet Notox.
I alt havde koncernen en omsætning på 843 mio. kr. i 2008, og dermed var der tale om en lille fremgang på 6 mio. kr. fra året før. I SBS-divisionen hentede man et overskud før skat på 33 mio. kr. mod 38 mio. kr. i 2007. I Notox-divisionen oplevede man dog kraftig tilbagegang. Underskuddet før skat endte på 91 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling fra -42 mio. kr. i 2007. Samlet endte koncernen derfor med et underskud før skat på 59 mio. kr. mod -4 mio. kr. i 2007.

- SBS’ omsætning i friktionsforretningen faldt marginalt og mindre end markedet generelt. Det betyder, at SBS i et vigende marked formåede at øge sine markedsandele på auto- og motorcykelreservedele. Notox er fortsat negativt påvirket af, at retrofitmarkedet udvikler sig langsommere end forventet. Notox arbejder fortsat målrettet på at trænge ind på OE-markedet med igangværende OE-projekter, skriver Scandinavian Brake Systems i sit årsregnskab.

I 2009 forventer man, at den generelle økonomiske usikkerhed vil gøre det vanskeligt at forudsige årets udvikling. For SBS-koncernen som helhed forventes dog en svagt stigende omsætning i forhold til 2008 og et forbedret resultat.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094