23948sdkhjf

Kimas investerer i ny valse

Den ny valse kan tage emner op til 3.100 mm i længden og 10 mm godstykkelse.

- Det er en Isitan, som er en tyrkisk valse, og den er udstyret med både top- og sidesupport, siger Rune Lund, der er ejer og direktør hos Kimas.

- Vi skiftede vores gamle valse ud, som kun var en 2 meter og kunne valse 6-8 mm gods, så den her er dobbelt så stor. Det betyder, at vi bliver både hurtigere og kan lave større emner. Vi laver en del beholdere og tykke svøb med smalle ringe, og dem vil vi kunne lave meget hurtigere nu, uddyber han.

Udover valsning har Kimas blandt andet kompetencer inden for laserskæring, kantbukning og svejsning, men netop valsning er en af de discipliner, Rune Lund gerne vil profilere sig på.

- Vi tror meget på valsning, fordi det er noget af det, der stadig er en del håndværk i. Laserskæring og bukning foregår jo efterhånden mest på computere nu om dage. Men ham der står ved valsen skal altså vide, hvad det går ud på, og der har vi et par gode medarbejdere, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079