Krisen betyder vækst for Danfoss spin-out
Danfoss spin-out virksomheden Tantalum Technologies A/S åbner ny produktion i Mads Clausen Entrepreneur Park i Nordborg
- Med tantalums uovertrufne korrosionsbestandighed, kort leveringstid, attraktiv prissætning suppleret med en unik performance garanti, er det lykkedes os at positionere Tantaline stærkt i markedet for løsninger til sure processer ved høj temperatur indenfor kemisk procesindustri og relaterede industrier. Vi har oplevet en stigende efterspørgsel af Tantaline produkterne i både Europa og i USA, udtaler Tantalum Technologies' direktør Bo Gillesberg. Med åbningen af den ny produktion kan der produceres emner op til 450 mm i diamater svarende til 10 tommers kemiventiler. Den officielle indvielse finder sted på adressen Nordborgvej 81 L3-v108, 6430 Nordborg fredag den 24. april 2009 kl. 13 til 17.
Ifølge Bo Gillesberg, har den globale økonomiske afmatning været medvirkende til at øge interessen for Tantaline-produkterne:
- Vi oplever at procesingeniører er tvunget ud i at finde mere effektive materialer til deres kemiske anlæg. Der er fokus på at minimere omkostningerne til vedligehold, opnå et større produktudbytte og reducere de initiale omkostninger ved installationen. Dette øger interessen for innovative materialer.
Kilde: Tantalum Technologies - http://www.tantaline.com