Nyt om navne: ARO Maskinfabrik opruster i salget
Den fynske virksomhed har ansat ny teknisk sælger.
Leon Frank er ansat som teknisk sælger hos ARO Maskinfabrik i Odense. Han er uddannet VVS-tekniker og installatør og har gennem sin karriere arbejdet som blandt andet teknisk chef hos Sondex’ Unit-afdeling og hos KVM-Conheat.
Leon Frank har desuden været VVS-ansvarlig hos EJ Badekabiner i Hedensted samt tidligere været beskæftiget som salgskonsulent i VVS-branchen.
I sin nye stilling hos ARO skal Leon Frank blandt andet arbejde med salg af standardbeholdere samt kundetilpassede beholderløsninger til kunder i ind- og udland.