23948sdkhjf

Synergi gav positiv bundlinje

Virksomhederne Vorning Maskinfabrik, Passat Energi, TS Maskinfabrik og VMF Trading kommer ud af 2008 med et overskud på 7,8 mio. kr. efter skat
Ejerne af de midtjyske maskinvirksomheder Vorning Maskinfabrik, Passat Energi, TS Maskinfabrik og salgsselskabet VMF Trading kom positivt ud af 2008 med vækst i både omsætning og et godt resultat på bundlinjen. Omsætningen rundede i 2008 100 mio. kr. med et samlet overskud på 7,8 mio. kr. efter skat for de fire virksomheder.

- Årets resultat bekræfter os i, at det er muligt at få synergi i ejerskabet af maskinfabrikker, som opererer i forskellige brancher, vurderer Kent Christensen, direktør i Vorning Maskinfabrik. Med ejerskabet har det været muligt at flytte kapacitet og viden mellem de tre fabrikker i det midtjyske.

- Nøglen til succesen har været synergi på et praktisk plan. Vi har mange faglige sammenfald mellem virksomhederne. Det har vi kunnet udnytte i kraft af fleksible medarbejdere, som har udført opgaver på tværs af virksomhederne, forklarer Kent Christensen.

Passat Energi i plus
I foråret 2008 blev nødlidende Passat Energi opkøbt, og en omfattende genopretning blev igangsat. Her et år senere er missionen allerede lykkedes.

- Vi har flyttet produktionen tilbage til Danmark - tilbage til produktionshallerne hos Passat Energi - og har satset på et større og bredere kundesegment, fortæller Kent Christensen.

Efter blot et års omstruktureringer af bioenergivirksomheden er der efter års røde tal på bundlinjen atter balance i tingene. Passat Energi kommer ud med et overskud på 1,5 mio. kr. efter skat i 2008.
- Passat Energi er lykkedes. Vi har fået vendt udviklingen, så virksomheden i dag er blevet en sund forretning, fastslår Kent Christensen.

Forsigtig optimisme hos Vorning
Vorning Maskinfabrik har sine hovedaktiviteter med produktion af maskiner og anlæg til mørtel-, teglværks- og betonindustrien. Et konjunkturfølsomt marked, som har mærket nedgang i det seneste år.

- Vi har mærket en mindre nedgang i efterspørgslen, men forbliver optimistiske, fordi vi er en eksportvirksomhed, der er på markedet i både Europa, Asien og USA, fortæller Kent Christensen, om Vorning Maskinfabrik der i 2008 samlet set oplevede en kraftigt stigende omsætning. Årets resultat efter skat giver et overskud på 4,5 mio. kr.

Forventninger indfriet
TS Maskinfabrik, som holder til i Hobro, oplevede i 2008 ligeledes en kraftigt stigende omsætning. Virksomheden er stærk på specialløsninger, produktionsanlæg og service og har udbygget med en ny projektafdeling. Årets resultat efter skat blev 1,2 mio. kr.

VMF Trading, der er Vorning Maskinfabriks salgsselskab, indfriede forventningerne til årets mål med stigende omsætning på eksportmarkederne. Årets resultat blev på 600.000 kr. efter skat.

Kilde: Vorning Maskinfabrik - http://www.vorning.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078