23948sdkhjf

Nye afskedigelser på vej hos Danfoss Drives

Rationaliseringer ventes at betyde afskedigelse af 250 ansatte – en del af disse skal formentlig findes i hovedkvarteret i Gråsten.
Danfoss’ kommunikationsdirektør Ole Daugbjerg bekræfter, at der er nye nedskæringer på vej hos Danfoss Drives, men han oplyser samtidig, at det endnu er for tidligt at sige, hvor mange medarbejdere der bliver tale om. Ifølge JydskeVestkysten skal der dog spares for, hvad der svarer til 250 stillinger.

En del af disse stillinger skal formentlig findes i Gråsten, hvor Danfoss Drives p.t. har 1.158 medarbejdere. Indtil for nylig har en stor del af medarbejderne været på arbejdsfordeling, men er nu blevet kaldt tilbage til fabrikken på grund af de forestående afskedigelser.

Danfoss’ ledelse forhandler for øjeblikket med tillidsfolk om vilkårene for afskedigelserne. Disse forhandlinger forventes færdiggjort 1. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14