23948sdkhjf

Nyt dansk marinenetværk i Kina

En række førende danske marinevirksomheder har etableret et nyt lokalt netværk for danske leverandører til den kinesiske marineindustri.
Det stiftende møde fandt sted på det Danske Generalkonsulat i Shanghai med 16 toneangivende marinevirksomheder i spidsen, blandt andet Aalborg Industries, Grundfos, Desmi, Lyngsø Marine, Thrane & Thrane, Novenco og APV.

Det nye netværk etableres som en sektion under Danish Marine Group og får navnet Danish Marine Group China (DMGC).

Netværket har til formål at skabe et lokalt forum, hvor danske leverandører af udstyr og services til den kinesiske marineindustri kan udveksle viden og erfaringer.

Samtidig bliver netværket katalysator for fælles markedsfremstød og promotion aktiviteter rettet mod kinesiske skibsredere, skibsværfter, organisationer og myndigheder.

- Danske marinevirksomheder har allerede formået at få andel i den kinesiske skibsbygningsindustri. Den danske ekspertise i Kina kan vi nu med fordel samle i et lokalt netværk med henblik på at vinde endnu større markedsandele, siger Ulrik Dahl, adm. direktør, Dansk Eksportforening.

Danish Marine Group China bliver lokalt forankret med sekretariat på det danske Generalkonsulat i Shanghai.

Kilde: Dansk Eksportforening. http://www.dega.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094