Alumeco rykker ind i Tjekkiet
Alumeco har store forventninger til det tjekkiske marked og har netop etableret salgskontor i landet.
Lubomir Kachyna har været salgsdirektør i en virksomhed inden for pumpeindustrien og skal nu dække hele det tjekkiske marked for Alumeco.
- Det tjekkiske marked er i voldsom vækst, og vi ser mange muligheder på markedet og har store forventninger til de kommende år, siger Henrik Naas, marketingansvarlig hos Alumeco.
Alumeco fremhæver, at både infrastrukturen og logistikken fungerer fint i Tjekkiet og løbende forbedres. Virksomheden vil derfor ikke få problemer med at levere hurtigt og rettidigt til sine kunder.