Produktnyhed fra Tibnor
Det nye Rohs direktiv foreskriver 0 % bly i en lang række produkter. Alligevel er der en acceptabel max. grænse i flere produkter. Men en ny ståltype fremstilles helt uden bly af Tibnor, - nemlig Specialstålet af typen 550 MW.
En af fordelene ved denne ståltype er bearbejdeligheden. Stålets ensartethed betyder, at der opstår færre driftsstop. Og det giver jo i sidste ende en bedre økonomi, da driftsstop er et fordyrende og irriterende element i enhver produktion.
550 MW er et M – behandlet stål, derfor giver det et optimalt spåntagningsmiljø. Det betyder produktion af flere emner pr. time, og derved en positiv indvirkning på økonomien.
Da Specialstålet 550 MW har et lavt kulindhold, har det også en bedre svejsbarhed end tilsvarende ståltyper. Den bedre bearbejdelighed og materialets ensartethed betyder også, at værktøjernes levetid forlænges.
550 MW kombinerer styrke og bearbejdelighed
Ståltypen 550 MW har de samme styrkeværdier, som andre typer af specialstål. Oven i købet opnår man samme bearbejdelighed med 550 MW, som man får ved automatstål – og samtidig kan man skåne miljøet.
550 MW benyttes fortrinsvis til at fremstille maskindetaljer og anvendes især inden for landbruget og hydraulikindustrien.
Materialet kan direkte erstatte automatstål af typerne 11 SMn30, og 11 SMn9b30. Tibnor A/S specialstål lagerfører 550 MW i 3 meters længder med fasede ender, og i dimensioner fra 20-55 mm ø, og leveres med tolerance Isa h 9
Yderligere information kan rekvireres på http://www.tibnor.dk
Kilde: Pressemeddelelse