23948sdkhjf

Værktøjsfirma bliver skarpere

Værktøjs Service i Aalborg har oprustet på maskinsiden og styrket sin konkurrenceevne. Maskininvesteringerne har optimeret arbejdsprocessen og sikret kunderne endnu bedre leveringstider og resultater.
Sidste år kunne ålborgensiske Værktøjs Service ApS indvie en ny, forbedret maskinpark. De nye maskiner er først og fremmest en styrkelse af virksomheden internt, men også kunderne kan mærke den hurtigere arbejdsproces i form af kortere leveringstider og en endnu flottere finish.

- De nye maskiner er helt klart en styrkelse af vores virksomhed. Vi har altid haft fokus på leveringstid, i kombination med pris og kvalitet, og med de forbedrede arbejdsprocesser kan vi nu garantere hurtigere levering, fortæller direktør René Overvad.

De korte leveringstider skyldes ikke blot de nye maskiner, men hænger også sammen med virksomhedens store varelager. Værktøjs Service har altid et lager af ufortandede HSS klinger, der kan fortandes efter kundens ønsker.

Værktøjs Service fremstiller og genopsliber alle former for skærende værktøjer til primært metal-, plast- og fiberindustrien.

Inden for skærende værktøjer har virksomheden oplevet, at det bliver stadig mere brugt at få værktøjer belagt med en belægning, der øger værktøjets standtid. Det er en tendens, der udelukkende gælder maskinindustrien og er mest anvendt til bearbejdningscentre. I de bedste tilfælde kan standtiden fordobles, når det hele kører optimalt.

Værktøjs Service gør generelt meget ud af samarbejdet med kunden, da det er af afgørende betydning både at kende kundens opgave og materiale for at nå frem til den mest optimale belægning. Det samme er tilfældet, når det drejer sig om standardfræsere til genopslibning.

Foruden genopslibning fremstiller Værktøjs Service også fræsere med diverse skærelængder, rundinger, radiusser og vinkler. Fræserne bliver fremstillet efter kundens ønsker, ligesom virksomheden gerne modtager cad-tegninger, som værkstedet så arbejder videre med.

Sliberiet i Aalborg har 4 ansatte.

Kilde: Værktøjs Service Aalborg ApS.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094