Produktnyhed fra Hans Buch A/S
Caster Pumps, der i mere end 25 år har specialiseret sig i fremstilling af hermetisk lukkede pumpesystemer, repræsenteres nu af Hans Buch A/S i Danmark.
Caster Pumps, der i mere end 25 år har specialiseret sig i fremstilling af hermetisk lukkede pumpesystemer, repræsenteres nu af Hans Buch A/S i Danmark.
- Med tilføjelsen af Caster pumperne til vores i forvejen omfattende pumpeudvalg, kan vi nu tilbyde Danmarks mest komplette program i akseltætningsløse centrifugalpumper, fremhæver Thorbjørn Schrøder, afdelingschef i Hans Buch Procesmekanik.
Casters akseltætningsløse, magnetkoblede pumper kan fås i mere end 250 forskellige basismodeller, således at det er muligt at finde en pumpe til stort set alle formål. Pumpeprogrammet omfatter enkelt- og flertrins-centrifugalpumper, turbinepumper, lamelpumper m.v.
Dertil kommer, at Casters pumper kan fås i en række korrosionsbestandige materialer som f.eks. rustfrit stål AISI 316, 316L, Hastelloy og forskellige kunststoffer. Det gør pumperne velegnede til pumpning af korrosive medier samt opløsningsmidler i procesindustrien.
Med Caster i produktsortimentet kan Hans Buch nu også levere magnetkoblede turbinepumper, der udmærker sig ved at kunne præstere en løftehøjde på op til 135 meter ved lave flowværdier på mellem 6 og 150 l/min.
Turbinepumperne kan klare væsker med op til 20 % indlejret gas, temperaturer mellem -100 og +315°C, samt et systemtryk på 350 psi.
Kilde: Hans Buch A/S. http://www.hansbuch.dk