23948sdkhjf

Grundfos udvider i Ungarn

Pumpegiganten Grundfos, der i forvejen har to fabrikker i Ungarn, investerer nu i en tredje. Siden 2001 har Grundfos investeret op mod 1 mia. kr. i sit østeuropæiske industriområde.
Koncerndirektør i Grundfos, Carsten Bjerg, bekræfter i dag over for Dagbladet Børsen, at den nye fabrik forventes klar til produktion i 2007. Den nye fabrik overtager produktionen i Langå og skal producere spildevandspumper, skriver Dagbladet Børsen.

Udflytningen af produktionen betyder dog ingen afskedigelser for de ansatte i Langå, de overflyttes i stedet til andre opgaver, oplyser avisen.

Der er investeret 100 mio. kr i den nye fabrik, hvor der er mulighed for udvidelse. Det er planen, at Grundfos i løbet af de næste 5 år vil skabe sig en ungarsk medarbejderstab på 1500-1700 ansatte, skriver Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094