23948sdkhjf

Faldende overskud hos Butina

Den sjællandske producent af bedøvningsanlæg til svineslagterier levede ikke op til egne forventninger i 2008.
Holbæk-virksomhedens nettoomsætning faldt fra 95,9 mio. kr. i 2007 til 88,2 mio. kr. i 2008. Tilbagegangen smittede også af på overskuddet før skat, der faldt fra 1,9 mio. kr. i 2007 til 0,6 mio. kr. i 2008.

Ledelsen anser resultatet som utilfredsstillende, om end tilbagegangen ikke var helt uventet, idet man i løbet af regnskabsåret har afholdt ekstraordinære omkostninger til erhvervelse af datterselskabet Anitec AB. Men derudover skyldes tilbagegangen også en generel nedgang i ordrerne.

- Projektomsætningen i 2008 nåede ikke forventningerne. Dette skyldes dels, at Anitec AB ikke har givet den tilsigtede omsætningsfremgang, og dels at ordreindgangen svigtede i de sidste måneder af året på grund af finanskrisen, skriver Butina i sit årsregnskab.

Kilde: Butina årsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094