23948sdkhjf

Howden ud i ny afskedigelsesrunde

Producent af ventilatorer til kulfyrede kraftværker, Howden, har netop afskediget igen. Allerede tilbage i februar måtte man lade 13 medarbejdere gå. Manglen på nye ordrer har medført, at man mandag måtte til det igen.
I februar fyrede Howden ved Næstved 13 medarbejdere . I mandags måtte producenten af ventilatorer til kulfyrede kratværker lade endnu 13 medarbejdere gå. Det er manglen på ordrer og udsættelse af projekter, der får virksomheden til at afskedige igen. Alle amerikanske ordrer er udsat til 2010-2012. Det skriver Sjællandske Medier.

- Den negative trend har også bredt sig til vores nysalgsmarkeder i Europa og Fjernøsten, konstaterer Howden Denmarks administrerende direktør Allan Kristensen.

Økonomisk set går det dog udmærket for Howden, hvilket skyldes nye ordrer tegnet sidste år og en vækst på omkring 25% på aftermarkedet. Howden eksporterer 98 % af sin produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112