23948sdkhjf

Sauer-Danfoss afskediger igen

Ændringer i forretningsstrukturer og forretningsprocesser medfører afskedigelse af ca. 115 medarbejdere hos Sauer-Danfoss.
Siden den globale krise holdt sit indtog, er der sket meget for løbende at tilpasse Sauer-Danfoss til de ændrede markedsbetingelser – både i Danmark og globalt. Under sådanne forhold er det også nødvendigt at revurdere eksisterende forretningsstrukturer og forretningsprocesser for at tilpasse omkostningsstrukturen og styrke konkurrenceevnen.

- For os i Danmark betyder det, at vi har besluttet at fremrykke omstruktureringer og rationaliseringer samt at fremskynde den planlagte udflytning af dele af motorproduktionen til Polen. Samtidig foretager vi en mindre mandskabstilpasning pga. ordresituationen. Det er derfor med stor beklagelse, at vi i dag har måttet afskedige ca. 115 medarbejdere i Nordborg, siger Henrik Krabsen, administrerende direktør for Sauer-Danfoss i Danmark.

- Vores omsætning i den danske del af virksomheden er faldet til ca. halvdelen i forhold til sidste år, hvilket medfører, at vi har måttet reducere mandskabsstyrken med ca. 50 % på de danske fabrikker. Jeg vil dog gerne pointere, at Sauer-Danfoss fortsat er en stor virksomhed og bidrager med knap 1.200 arbejdsplader i Danmark. Vi er stadig en af de største arbejdsgivere i Sønderjylland, og en betydende arbejdsgiver i Danmark, slutter Henrik Krabsen.

De ca. 115 medarbejdere er fordelt på ca. 90 produktionsmedarbejdere og ca. 25 funktionærer.

Kilde: Sauer-Danfoss - http://www.sauer-danfoss.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109