23948sdkhjf

Kendt Svendborg-virksomhed solgt

Svendborg-virksomheden SCAN-VIBRO overtages af adm. direktør. Know-how fra tidligere partner skal føre virksomheden videre.
SCAN-VIBRO er solgt til adm. direktør Steen Brogaard Larsen. Dermed er Peder Hviid købt ud af virksomheden, der fremstiller et bredt udvalg af vibrationsanlæg til bl.a. fødevareindustrien. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

Administrerende direktør Steen Brogaard Larsen bliver fremover eneejer af SCAN-VIBRO.

Peter Hviid overtog virksomheden i 1979, og Steen Brogaard Larsen blev i 1999 medejer med 10 pct. af aktierne. Siden har han købt yderligere 17,5 procent, og nu bliver han altså eneejer. Peder Hviid bliver i bestyrelsen mindst et par år endnu.

- Dermed signalerer vi kontinuitet i virksomheden. Peder Hviid har mange års knowhow at øse af, siger Steen Brogaard Larsen til avisen.

Scan-Vibro eksportereri dag vibrationsanlæg til 25 lande i Europa, Nordamerika, Fjern-østen og Oceanien og seneste regnskabsår melder om en pæn stigning i afsætningen til små 60 pct. Resten af virksomhedens ordrer afsættes på hjemmemarkedet.

Svendborg-virksomheden, der har haft et par knap så gode år fik sidste år forbedret sit overskud til 634.000 kr.

- Resultaterne har blandt andet været præget af, at vi investerede 7,2 millioner kroner i en ny fabrik, men det var en nødvendighed, fordi de maskiner, vi producerer, blev stadig større, siger Steen Brogaard Larsen til Fyens Stiftstidende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125