23948sdkhjf

Vindmølle-underleverandører får vanskeligt efterår

Flere eksperter peger på, at resten af 2009 bliver præget af ordrenedgang hos flere leverandører og underleverandører til vindmøllebranchen. På længere sigt er der dog atter udsigt til høj vækst.
Ifølge Erhvervsbladet har vindmøllebranchen de seneste tre år klaret sig rigtig godt, men også den del af industrien kan nu mærke finanskrisen. Chefanalytiker hos Business Intelligence, John Mikkelsen, forklarer, at finanskrisen har ramt vindmølleindustrien senere end den generelle industri, men også vindmølle-underleverandørerne oplever nu fald i afsætningen. Han bakkes op af Jan Serup Hylleberg, direktør for brancheforeningen Vindmølleindustrien, der også spår et turbulent efterår:

- Vi vil se både opkøb og konkurser. Der er optimisme, men efteråret bliver vanskeligt. Gennem næsten et år er der blevet produceret til lager, og det giver underleverandørerne problemer, siger Jan Serup Hylleberg til Erhvervsbladet.

Han understreger dog, at der blot er tale om en midlertidig vanskelig periode, og at virksomhederne skal holde sig parat til ny vækst. Hos Danmarks Eksportforening har Rikke Berg, der er konsulent i vindsektoren, også registreret tilbagegang i 2009. Hun mener derfor, at virksomhedernes fremmeste opgave under krisen er at optimere forretningen, så man står endnu stærkere, når væksten atter tager fart.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078