Gerni lukker ned efter 44 år
Maskinfarikken Gerni i Randers, der producerer højtryksrensere, bliver lukket fra nytår. En del af de ansatte får tilbudt job i Hadsund.
Der er i dag 84 medarbejdere, som bliver berørt af situationen. Knap 30 får mulighed for at følge med til Hadsund, hvor der fortsat skal produceres reservedele til højtryksrenserne. Resten må ud og lede efter nyt arbejde.
Nilfisk-Advance har i flere år oplevet et skuffende salg af produkterne fra Gerni, og derfor har koncernen nu besluttet at lukke fabrikken ned.
Efter nytår vil reservedelsproduktionen i Hadsund foregå på virksomheden Nilfisk-ALTO.