23948sdkhjf

Ønsker øget tilskud til bølgekraft

Bestyrelsesformand for bølgekraftanlægs-producenten Wave Dragon mener, at bølgekraft kan blive et nyt eksporteventyr for Danmark – med lidt økonomisk hjælp fra det offentlige.
Selv om flere danske selskaber er godt i gang med at teste bølgekraftanlæg, frygter bestyrelsesformand for Wave Dragon, Hans Christian Sørensen, at vi bliver løbet over ende af lande som Storbritannien, Portugal og Irland. Det skyldes ganske enkelt, at strøm fra bølgekraftanlæggene får større økonomisk støtte i andre lande. Men beslutter politikerne sig for at give bølgekraftproducenterne en økonomisk håndsrækning, mener Hans Christian Sørensen, at der kan blive tale om et nyt dansk eksporteventyr på linje med vindkraft. Det skriver Ingeniøren.

- Kan vi få etableret nogle demonstrationsanlæg, som det vi planlægger ved Hanstholm, kan vi forsvare Danmarks position inden for bølgekraft. Og vi kan erobre verden ud fra Danmark, udtaler han til Ingeniøren.

Han understreger, at han ikke beder om støtte over en lang årrække, men snarere en indikation over for investorerne om, at Danmark er interesseret i at udnytte teknologien. På længere sigt mener han sagtens, at bølgekraft kan levere strøm til priser, der kan konkurrere med offshore-vindkraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094