23948sdkhjf

Overskud mere end halveret hos Budweg Caliper

Den fynske virksomhed kunne helt som forventet ikke leve op til det flotte resultat, man nåede i 2007/2008. I indeværende regnskabsår forventes dog ny fremgang.
Bruttofortjenesten faldt markant fra 43,0 mio. kr. i 2007/2008 til 32,1 mio. kr. i 2008/2009 hos den fynske virksomhed Budweg Caliper, der renoverer og sælger bremsecalipre til person- og varebiler. På bundlinjen var der også tilbagegang, og resultatet før skat blev mere end halveret fra 11,6 mio. kr. i 2007/2008 til 4,4 mio. kr. i 2008/2009.

- Selskabets omsætning er i forhold til 2007/2008 reduceret, og produktionsomkostningerne er påvirket af ekstraordinære udgifter, hvilket har medført et faldende dækningsbidrag, skriver Budweg Caliper i sit regnskab.

I indeværende regnskabsår forventer virksomhedens ledelse dog ny fremgang, og der kalkuleres med vækst i både omsætning og indtjening.

Kilde: Budweg Caliper årsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127