23948sdkhjf

Omstilling i industrien

Hvis danske produktionsvirksomheder skal forblive konkurrencedygtige, kræver det omstilling fra masse- til enkeltstyksproduktion. Sådan lyder det fra lektor på Aalborg Universitet.
Lektor Ole Madsen på Institut for Produktion på Aalborg Universitet deltager i det europæiske samarbejde ”Lotsize1”, hvor målet er at få produktionsvirksomheder til at omstille produktionen ved hjælp af et nyt produktionsparadigme. Det skriver Ingeniøren i dag.

Og omstilling skal der til, hvis danske produktionsvirksomheder skal forblive konkurrencedygtige. Der er i fremtiden brug en fleksibel produktion, hvor man tager det bedste fra de to verdener: Masseproduktion og løntung, fleksibel produktion, mener Ole Madsen.

Det europæiske samarbejde skal føre til, at virksomheder skal kunne udføre enkeltstyksproduktion ved hjælp af et nyt produktionsparadigme.

I et samspil mellem mand og maskine er det tanken, at en selvlærende systemintelligens tilpasser produktionen løbende i forhold til de kundespecifikke ordrer og dermed kan omstille produktionen til stort set hvad som helst. Et mål, der ligger 20-30 år ude i fremtiden, skriver Ingeniøren.

I Dansk Industri holder man i øjeblikket fokus på, hvordan danske virksomheder arbejder med at øge deres produktivitet. I DI's årlige mini-analyse blandt 47 virksomheder svarer mange, at fokus ligger på at reducere omkostningerne frem for at tilpasse organisationen til nye krav fra kunderne. Næsten alle virksomheder i undersøgelsen har fokus på at øge produktiviteten i selve produktionen.

Fleksibilitet er et ord, der går igen i de fleste led af produktionen i dag. Både medarbejdere, robotter og styringssytemer skal være fleksible for at kunne imødegå kundernes krav. Derfor er systemer i stil med Lotsize1 spændende, mener direktør for Center for Underleverandører, Peter Aarø Rasmussen, ifølge nyhedsmagasinet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079