23948sdkhjf

Solidt regnskab fra Saab

Den svenske koncern melder om en stærk ordreindgang og har derfor valgt at opjustere sine økonomiske forventninger.
I årets første tre kvartaler havde Saab en omsætning på 16,9 mia. svenske kr. (12,2 mia. kr.), og det svarer til en fremgang på 8 % i forhold til samme periode i 2008. Driftsresultatet endte på 871 mio. svenske kr. (628 mio. kr.) mod 975 mio. svenske kr. (703 mio. kr.) i 2008. Periodens resultat endte med et plus på 376 mio. svenske kr. (271 mio. kr.) mod 466 mio. svenske kr. (336 mio. kr.) året før.

- Det svenske forsvarsbudget og den globale økonomi er vigtige faktorer for Saabs fremtidige udvikling. I de første ni måneder så vi globalt forsinkelser i kundernes beslutningsprocesser, hvilket påvirkede større bestillinger. Samtidig har vi haft en stabil ordreindgang fra mindre og middelstore bestillinger, og vi fik endda flere strategiske bestillinger i perioden, blandt andet inden for OPS-projekter (offentlig-privat samarbejde) til det svenske forsvar, siger Saabs topchef Åke Svensson.

- Den fortsat stærke vækst fører til, at vi nu opjusterer vor prognose for salget i 2009, tilføjer han.

Det betyder, at Saab nu forventer at kunne øge salget med 5 % sammenlignet med 2008.

Kilde: Saab - http://www.saab.se

Læs mere om: Saab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094