23948sdkhjf

Brændeovnsproducenter har det hedt

Producenter af pejse og brændeovne har langt fra problemer med at holde varmen, selvom efteråret er ved at sætte ind. Branchen har samlet set fordoblet sin omsætning siden sidste år.
De danske producenter af pejse og brændeovne høster store overskud, og det ser ud til at væksten vil fortsætte. Det skriver Erhvervsbladet, der har foretaget en regnskabsanalyse blandt de ti største pejse- og brændeovnsproducenter.

Fra 2004 til 2005 har branchen samlet set tjent 17,2 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 140 pct. Det er især de større producenter, der trækker resultaterne op.

Formanden for Foreningen af Danske Producenter af Pejse og Brændeovne (DAPO), Peter Jessen Hansen, der også er adm. direktør for Morsø Jernstøberi peger på eksportmarkederne, som en væsentlig årsag for fremgangen:

- De tyske forbrugere er virkelig vågnet op, og samtidig er der også godt gang i eksporten til Norge og USA, siger han til avisen.

Også de stigende oliepriser får danskerne til at investere i brændeovne, og de gode konjunkturer i landet har smittet af på branchen.

Peder Jessen Hansen vurderer, at der vil ske en yderligere konsolidering af markedet. Det svenske selskab Nibe Industries har allerde opkøbt Varde Ovne og norske Jøtul har købt Krog Iversen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078