23948sdkhjf

Overskud halveret hos Ib Andresen

Nedgangen i konjunkturerne har kostet hos Langeskov-virksomheden, der på trods af en markant nedgang i omsætningen dog stadig kører med solidt overskud.
Mens 2007/2008 var et historisk godt år for Ib Andresen Industri, blev 2008/2009 nærmest det stik modsatte. Finanskrisen, og specielt de turbulente tider på stålmarkedet, betød, at omsætningen faldt fra 1,5 mia. kr. til 978 mio. kr., og samtidig blev 2007/2008-overskuddet før skat på 80 mio. kr. halveret til 41 mio. kr. i 2008/2009. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den kraftige tilbagegang er en naturlig følge af den økonomiske krise og skyldes blandt andet, at en storkunde fra transportbranchen har reduceret sine ordrer markant, og at tilbagegangen i byggeriet også betyder færre ordrer.

Derfor har der også været omfattende rationaliseringer på menuen hos Ib Andresen Industri i det seneste års tid. Næsten hver tredje medarbejder er blevet afskediget, og en række andre sparetiltag er også blevet iværksat, hvilket har været medvirkende til at fastholde en god likviditet hos stålkoncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094