23948sdkhjf

DI: Køb af kampfly skal generere danske jobs

DI kræver, at den amerikanske våbengigant Lockheed Martin skal garantere danske jobs, hvis det danske forsvar skal indgå en milliard-aftale om køb af kampfly.
I et brev til forsvarsminister Søren Gade (V) og erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) slår DI fast, at den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin skal garantere, at der kommer danske jobs ud af aftalen om køb af kampfly for milliarder. I brevet skriver DI at man forventer at Lockheed Martin bliver " forpligtet til at tilsikre dansk industriel deltagelse i et omfang, der mindst svarer til den samlede anskaffelsessum". Det skriver JydskeVestkysten.

Lockheed Martin afviser kravet om en juridisk bindende aftale. Direktør Jim Lathem er sikker på, at samarbejdet med Danmark vil fungere glimrende uden en aftale og påpeger, at våbenproducenten har identificeret ordremuligheder i Danmark for omkring 25 mia. kr.

Lockheed Martins kampfly F-35 er ellers storfavorit til at løbe med sejren i kampen om levering af nye kampfly til det danske forsvar. Ordren har den nette sum af 20-30 mia. kr. og ventes underskrevet i løbet af et par måneder.


Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.154