Vestas internationaliserer regnskaberne
Vestas oplever en stigende international interesse for koncernens regnskaber, og derfor vælger koncernen nu at flytte sine regnskabspræsentationer til London. Første præsentation bliver regnskabet for årets tredje kvartal, der offentliggøres 22. november.
Regnskabsrapporten for tredje kvartal 2006 inklusive forventninger til 2007 offentliggøres den 22. november kl. 8:30.
I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten vil Vestas afholde informationsmøde for investorer, analytikere og pressen på Guoman Tower Hotel, England, onsdag, den 22. november 2006.11.14
Informationsmødet, der afholdes på engelsk, kan følges direkte fra Vestas’ website http://www.vestas.com
Kilde: Vetas Wind Systems