Industrien skærer i maskininvesteringerne
De danske industrivirksomheder forventer et fald i de samlede investeringer på 8 % i 2009 og 4 % i 2010. Det er særligt investeringer i nye maskiner mv., der skæres væk.
Således peger undersøgelsen i retning af et fald i de samlede investeringer på 8 % i år og yderligere 4 % til næste år.
Den største nedgang er at finde inden for investeringsgoder – herunder maskiner til produktion – som står til et fald på 36 % fra 2009 til 2010. Udviklingen kommer i kølvandet på en stigning på 22 % sidste år og en forventet stigning på 8 % i år.
Til gengæld meldes der om stigninger i mellemprodukt-industrien (fx råstoffer og kemiske produkter), hvor investeringerne ventes at stige med 19 % næste år, mens investeringerne til fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer), ventes øget med 5 %.
Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk