23948sdkhjf

Fiberline leverer to kompositbroer til Tyskland

Fiberline har leveret to broer i komposit til den tyske kommune Klettgau, der kommer til at danne en ny gå- og cykelrute i kommunen. De to kompositbroer ser på overfladen ser helt ens ud, men indvendigt rummer de forskellige strukturer nøje tilpasset til deres nye placering, skriver Fiberline i en pressemeddelelse.

Øje for lave driftsomkostninger
De nye broer måler hver syv meter, og skal danne passage over floden Schwarzbach. Det var særligt vigtigt for borgmester Volker Jungmann at sikre en langsigtet løsning med øje for lavest mulige driftsomkostninger. Valget faldt på glasfiberkomposit, der hverken forvitrer, rådner eller ruster. 

- Vi valgte at satse på den mest fremtidssikrede løsning, der med minimale krav til vedligeholdelse også sikrer os lave omkostninger. Det betyder, at ser vi på budgettet for hele den forventede levetid, så har vi valgt den mest økonomisk fordelagtige løsning, fortæller borgmester Volker Jungmann. 

Ifølge bygmester Holger Schulz har den innovative måde at bygge bro på desuden resulteret i, at de samlede omkostninger til at anlægge de to nye broer i store træk svarer til den gennemsnitlige pris for renovering af lignende broer i det aktuelle saneringsprogram.

To typer broer
De to broer er henholdsvis en kompositbro bestående udelukkende af kompositprofiler og en hybridbro, der kombinerer stålkonstruktion og et glasfiberbrodæk.

Her drages der fordel af begge de to materialers egenskaber, stålets stivhed og glasfiberkomposittens bestandighed, der sikrer et vandtæt dække for underkonstruktionen af stål, hvorved hele broens levetid forlænges. Det resulterer i en bro, hvor pris og kvalitet gør den til et konkurrencedygtigt alternativ til traditionelle broer i træ, beton eller stål. 

Begge brodæk er blevet belagt med asfalt for at opnå høj skridsikkerhed, og da asfalt er et gennemgående materiale til broer, giver det samtidig genkendelighed for de folk, der står for den daglige drift.

Til trods for at de to broer strukturelt er opbygget forskelligt, er de designet, så de på overfladen ligner hinanden. De to broer vil dog næppe, selv for det trænede øje, se anderledes ud end de mange andre broer, vi støder på i dagligdagen, oplyser Fiberline.

 Broerne blev sat på plads i Klettgau i efteråret 2016. Cykelruten over broerne blev indviet i begyndelsen af i år. 

Fakta om broerne

  • Broerne er 7 meter lange og har begge en fuldbredde på 3,25 meter.
  • Totalvægten for hver bro er 2 tons.
  • Fiberline har samarbejdet med ingeniørbureauet Mayer og broanlægsvirksomheden Schmees & Luhn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078