23948sdkhjf

Vestas planlægger at opføre vingefabrik i Tasmanien

Vindmøllekoncernen Vestas er langt fremme med planer om at bygge en ny fabrik til produktion af store møllevinger i Tasmanien i Australien.
Planerne er så langt fremme, at byggeriet kan gå i gang umiddelbart efter, at den australske regering beslutter sig for at hæve procentsatsen for det australske forbrug af vedvarende energi, skriver Jyllands-Posten.

- Det kan ske hurtigt. Men det politiske skal være på plads først,« siger Svend Sigaard, administrerende direktør hos Vestas, til Ritzaus Bureau.

Australiens regering drøfter i øjeblikket procentsatsen for, hvor meget af landets energiforbrug der skal være vedvarende energi. Det ventes, at en beslutning træffes i løbet af denne måned. Ifølge australsk presse siger et forslag, at satsen skal hæves fra 10,7 til 12,7 pct., men Svend Sigaard siger, at der også er andre tal i luften, uden at han dog vil komme ind på det politiske.

I øvrigt har Vestas i forvejen en montagefabrik i Tasmanien. Bliver det til noget med den ny vingefabrik, vil det ikke koste danske arbejdspladser, og planerne har ifølge Svend Sigaard ikke noget at gøre med de afskedigelser, der i øjeblikket drøftes hos Vestas.

Fabrikken i Tasmanien skal udelukkende producere en vingetype, der kan bruges i Australien, og de australskproducerede vinger skal efter planen ikke eksporteres til andre lande og vil dermed ikke konkurrere med danskproducerede vinger, skriver Jyllands-Posten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079