HCT Tool overtager Helldin AB
Ballerup-virksomheden overtager den svenske værktøjsgrossist per 1. januar 2010.
Helldin AB har siden 1975 været førende leverandør af blandt andet varmkanalsystemer, processtyringer samt formværktøjskomponenter i Sverige.
Synergi på begge sider af Sundet
Salgskontoret i Skara, Sverige fortsætter som regionalt salgskontor og vil fortsat danne ramme for kundeservice og salg.
Med overtagelsen sigtes der på at skabe synergi på begge sider af sundet; i Danmark tilføres en række nye agenturer som Heatlock varmkanalsystemer og Priamus Processtyring teknologi m.m. I Sverige lanceres en ny webportal identisk med www.mouldshop.dk , som er en ”one stop shop” målrettet plast og værktøjsindustrien.
Fra HCT Tools adresse i Ballerup centraliseres logistik og lager, som derved udbygges yderligere og fremover vil omfatte mere end 20.000 varenumre.
Kilde: HCT Tools - http://www.hct.dk