23948sdkhjf

Råvarekommentar: Olien skrues ned til februar

OPEC skærer 500.000 af den daglige olieproduktion fra og med februar 2007. Det var resultatet af OPEC-mødet torsdag i Nigerias hovedstad Abuja. OPEC vælger dermed at udskyde reduktionen en måned til februar, hvor vinteren så småt går på hæld.
Efter meldingen fra OPEC i går, forventer Jyske Bank, at markedet i lighed med sidste reduktion i oktober vil forholde sig skeptisk over for udmeldingen. Først og fremmest fordi OPEC endnu ikke har levet op til udmeldingen ved mødet i Qatar om at reducere produktion med 1,2 mio. tønder dagligt fra og med november. Det forventes ikke, at OPEC i februar har skåret i alt 1,7 mio. tønder om dagen i forhold til septemberproduktionen.

Afgørende for, hvorvidt OPEC rent faktisk reducerer med det udmeldte vil efter Jyske Banks vurdering afhænge af markedssituationen, når februar nærmer sig. Udover beslutningen om at skære i produktionen blev det ligeledes vedtaget at optage Angola, som OPEC’s 12. medlem fra den 1. januar 2007. OPEC mødes igen den 15. marts 2007 i Wien, Østrig.

En tønde råolie på NYMEX-børsen i New York handler her til morgen USD 62,59 per tønde, hvilket svarer til en stigning på USD 1,2 per tønde ift. lukkeprisen onsdag. Det forventes fortsat, at råolien vil handle i et interval med USD 60 per tønde i bunden og USD 64 per tønde i toppen.

Kilde: Jyske Bank

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078