23948sdkhjf

Generationsskifte hos Scandiloc

1. januar 2010 overtog 30-årige Peter Meilstrup direktørstolen hos Scandiloc A/S i Herfølge.
Ved årsskiftet overdragede 63-årige Dan Meilstrup tøjlerne til sønnen, 30-årige Peter Meilstrup i Herfølge-virksomheden Scandiloc A/S. Et længe planlagt generationsskifte i virksomheden, der igennem flere år har specialiseret sig i fremstilling af hængsler, låse, og beslag, hvor en stadig større del af omsætningen går til vindmølleindustrien.

Generationsskiftet er gennemført fra A til Z i en overdragelsesproces, der har varet i fire år. Scandilocs administrerende direktør og stifter, Dan Meilstrup, ser frem til generationsskiftet og den yngre generations styrke og fordele.

Forskellige forcer
- Jeg er helt tryg ved situationen og glæder mig over at opleve Peters måde at føre virksomheden videre på, da det er en anden stil, end den jeg har. Hver sin generation, hver sine forcer, og det har jeg allerede set mange fordele ved, siger Dan Meilstrup, og fortsætter:

- På det faglige plan er vi ens. Vi ved begge, hvordan håndværket er. Men det er på den administrative og innovative del, at der er forskel på Peter og jeg. For hans generation er it og computere helt inde på rygraden, og det har da også resulteret, i at Peter her igennem har udviklet produkter til vindmølleindustrien, der i dag tegner sig for en væsentlig del af vores omsætning, forklarer Dan Meilstrup, der de næste tre år er tilknyttet virksomheden som arbejdende bestyrelsesformand.

Dan Meilstrup og Scandiloc A/S har siden 1. april 1987 udviklet og produceret dele til blandt andet fly og ventilationsindustrien som en specialiseret virksomhed, der i 2009 blev certificeret med ISO Certificering 9001:2000.

Fra kleinsmed og Kosovo til ansvar og direktørstol
Peter Meilstrup blev i sine helt unge år uddannet kleinsmed hos Herfølge Kleinsmedie A/S og gjorde efter endt uddannelse tjeneste som befalingsmand i ex-Jugoslavien. I 2003 blev Peter ansat som sælger og administrativ medarbejder i Scandiloc A/S.

Siden er det gået stærkt, og i de seneste år har Peter haft ansvaret for udvikling og produktion i virksomheden, han fra 1. januar 2010 overtager ansvaret for.

Peter Meilstrup ejer i dag 30 % af Scandiloc A/S og skal efter planen i de kommende år købe og overtage Dan Meilstrups aktiemajoritet i virksomheden.

Kilde: Scandiloc - http://www.scandiloc.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076