23948sdkhjf

Nu affyrer RoboCluster fire nye robot-innovationer

Kickstart til inspektionsrobotter, robotter som skadedyrsbekæmpere og kirurgi-robotter samt robotteknologiens rolle i industri 4.0.

Nye teknologier kommer ikke af sig selv. Der skal være nogle nysgerrige, innovative aktører, som tør at tage på teknologisk opdagelsesrejse uden helt at kende slutdestinationen. Det er præcis, hvad det nationale innovationsnetværk RoboCluster gør som Danmarks løfteraket på robot-området.

Nu offentliggør RoboCluster fire nye, perspektivrige satsninger, som på sigt kan føre til nye danske robotsucceser i den efterhånden blomstrende, danske robotklynge. Hver satsning har sat et stærkt tværfagligt hold af virksomheder og vidensinstitutioner med dybt domænekendskab inden for deres felt. Sammen skal de udvikle og teste nye teknologier, opfindelser og anvendelsesområder.

Et af konsortierne bag RoboClusters nye projekter tæller Storebælt A/S, Force Technology, Blade Test Centre, Drone Volt Scandinavia og DTU Elektro. Konsortiet vil sammen løse de udfordringer, der er stopklodser for at bruge robotter og droner til at inspicere store konstruktioner som vindmøllevinger, tårne, broer og tanke.

De tre andre satsninger er om kirurgiteknologi, skadedyrsbekæmpelse og dataopsamling i industri 4.0 er beskrevet på denne komplette oversigt over de igangværende og vidt forskellige demonstrationsprojekter. RoboCluster blev stiftet i 2002 og har igangsat i alt 70 forskellige, visionære robot-udviklingsprojekter i Danmark sammen med forskellige konstellationer af sine 194 medlemmer og partnere.

- Vi bringer mennesker sammen, der ellers ikke ville have mødt hinanden. Og vi skaber en platform for udvikling af nye ideer, teknologier, markeder, som gør det muligt for andre, at få øjnene op for potentialet. Ofte er ideerne så innovative, at teknologien også skal nytænkes. Så vi er nødt til at arbejde langsigtet for at stimulere, at nye danske robotopfindelser kan revolutionere verdensmarkedet flere år ud i fremtiden, påpeger Cluster Manager, Bjarke Falk Nielsen fra RoboCluster.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097