23948sdkhjf

Råvarekommentar: Olien nu over 52 dollars

Koldere vejr i USA øger efterspørgslen på fyringsolie. Dermed trækkes prisen på råolie nu op på over 52 dollars efter onsdagens laveste niveau i 2007.
Der er nu begyndt at komme håndfaste indikationer af koldere vejr i USA, og dette kan være med til at dæmpe den negative stemning, der de seneste uger har præget markedet. En øget efterspørgsel på fyringsolie var onsdag derfor med til igen at trække råolien over USD 52,50 efter onsdag at have været nede i USD 50,28 – det laveste niveau i 2007.

Olielagrene offentliggøres i morgen, og der ventes en stigning i både råolie, distillater og benzin. Er stigningen højere end ventet kan dog betyde, at USD 50 igen vil være i sigte. Skulle det vigitge støtteniveau på USD 50, imod vores forventning, brydes, kan der ske et yderligere fald ned mod USD 45, da mange investorer vil blive tvunget ud af deres positioner.

Vi (Jyske Bank, red.) mener dog ikke, at dette vil ske, og vi anbefaler fortsat køb på de nuværende niveauer. OPEC’s reaktion er fortsat i fokus, og rapporter om, at der i januar vil være skåret 200.000 tønder i produktionen i forhold til december kan tolkes som et positivt tegn. I december vedtog OPEC at skære yderligere i produktionen fra februar og fremad. OPEC har derfor gode muligheder for at reagere uden yderligere møder, såfremt
organisationen reelt ønsker at understøtte prisen.

Nikkel satte her til morgen ny rekord med USD 35.850 per ton efter arbejderne på en af verdens største produktionsfaciliteter stemte for at strejke fra den 31. januar, hvis ikke en tilfredsstillende aftale er blevet indgået inden. Lagrene er med 1,1 dages globalt forbrug helt i bund, og sådanne nyheder har derfor stor effekt.

Kilde: Jyske Bank

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086