23948sdkhjf

Mærsk gennemfører salg af industriselskaber

A.P. Møller-Mærsk er nu tæt på at have gennemført strategien om at skille sig af med sine industriselskaber. Sidste frasalg var Codan Gummi, som italienske Maflow nu har overtaget.
A.P. Møller-Mærsk er nu ved at have gennemført sin strategi tilbage fra 2003. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Koncernen har efterhånden solgt alle sine industriselskaber fra, som ikke umiddelbart kunne skabe synergi til kerneområderne olie og shipping. Sidste frasolgte selskab er Codan Gummi, som var den sidste del af Roulund-gruppen.

Også flyselskabet Maersk Air, store dele af gummiproducenten Roulund, støbemaskinevirksomheden DISA samt selskaberne Maersk Data og Maersk Medical er blevet solgt inden for den forgangne periode.

A.P. Møller-Mærsk ejer fortsat plastproducenten Rosti, hvor det dog er lykkedes at sælge produktionen af plastikflasker og dunke i Danmark og Tyskland til norske Polimoon. Men om den resterende del er til salg, er der ingen i koncernen, som vil kommentere. Heller ikke fremtiden for Lindø-værftet står klar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078