23948sdkhjf

Aalborg Aluminium skriver millionkontrakt med Saab

En netop indgået, trecifret millionkontrakt med forsvars- og sikkerhedsvirksomheden Saab AB kan betyde mindst en fordobling af medarbejderstaben hos Aalborg Aluminium Industri i de kommende år.
Den nordjyske ingeniør- og produktionsvirksomhed Aalborg Aluminium Industri kan stå over for et markant løft i de kommende år. Kontrakten træder i kraft, hvis det svenske kampfly Gripen Next Generation vælges som Danmarks nye kampfly.

- Kontrakten med Saab er en betydelig blåstempling af Aalborg Aluminium Industri. Gennem en målrettet udvikling har vi opnået et samarbejde med Saab, som kan betyde, at vores vækststrategi bliver fremskyndet med flere år, og som minimum vil medføre en fordobling af både vores ingeniør- og håndværkerstab, siger administrerende direktør Morten Christiansen.

Konkurrencen om kampfly
Allerede i dag er der et samarbejde mellem de to virksomheder om teknologioverførsel fra Saab til Aalborg Aluminium Industri. Morten Christiansen vurderer i øvrigt, at kontrakten også vil få betydning for de lokale underleverandører, der allerede i dag producerer komponenter til Aalborg Aluminium Industris produkter.

Kontrakten mellem Saab og Aalborg Aluminium Industri er et led i Saab’s såkaldte modkøbsforpligtelse. Hvis Gripen Next Generation bliver det nye, danske kampfly, skal Aalborg Aluminium Industri således udvikle og producere produkter primært i kategorien ”ground equipment” til Gripen Next Generation. Saab og Aalborg Aluminium Industri har nu i fællesskab påbegyndt et projekt, der skal føre til, at den danske virksomhed kan blive certificeret leverandør til Saab.

- Aalborg Aluminium er en meget interessant virksomhed med erfaring inden for det civile område, der minder meget om ground equipment. De har en imponerende vilje til at drive virksomheden fremad og er villige til at give sig i kast med den udfordring det er at skulle være leverandør til et så avanceret projekt som kampflyet Gripen Next Generation, siger vice president i Saab Industrial Cooperation Jonas Fröberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094