23948sdkhjf

Italiensk ordre til Aalborg Energie Technik

Aalborg Energie Technik har landet en ordre på et 30 MWe biomasse-anlæg i byen Russi ved den italienske østkyst. Det oplyser Aalborg-virksomheden i en pressemeddelelse.

Værket skal leveres i samarbejde med den italienske virksomhed Termokimik Corporation Impianti e procedimenti industriali SpA. Det er en anerkendt italiensk ingeniør- og entreprenørvirksomhed med særlig ekspertise inden for kraftværker.

AET biomasse-kedlen er designet med en indfyret effekt på 88 MWt og genererer damp med et tryk på 122 bar og en temperatur på 542°C. Ved normal drift vil kedlen kunne producere 30 MWe. Den årlige strømproduktion svarer til 84.000 italienske husstandes forbrug.

- Vi er meget tilfredse med, at dette projekt nu skrider fremad, og at vi kan bidrage med vores stærke kompetencer inden for projektledelse og levering af kraftværker på turnkey-basis til dette projekt. Vi er glade for vores partnerskab med AET på dette projekt, hvor hver af virksomhederne bringer deres egne kernekompetencer ind i projektet for at opnå det bedste resultat, siger Paolo Cavezzale, CEO for TKC.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065