23948sdkhjf

Millionoverskud hos C.C. Jensen efter hårdt år

De sorte tal er stadig en realitet hos C.C. Jensen, selv om overskuddet faldt kraftigt i 2009.
I alt kom den fynske producent af oliefiltre ud med et plus på 3 mio. kr. i 2009, og dermed er der tale om et kraftigt fald fra 25 mio. kr. i 2008.

- Og det fordeler sig på den måde, at vi tjente 14 mio. kr. i første halvår, men satte 11 mio. kr. til i andet, siger administrerende direktør Carl Aage Jensen, til Fyens Stiftstidende.

For sent ude med nedskæringer
Direktøren forklarer, at tilbagegangen i andet halvår dels skyldes nedgangen i den globale skibsindustri, som medførte annullerede ordrer hos Svendborg-virksomheden.

Men det skyldes også, at C.C. Jensen kom for sent i gang med omkostningsreduktioner. I efteråret blev der dog skåret ned, da virksomheden afskedigede 44 medarbejdere .

Med hensyn til 2010 er Carl Aage Jensen dog fortrøstningsfuld. Specielt når det gælder virksomhedens produktion af oliefiltre, har man en pæn ordrebog og forventninger om et godt andet halvår. For virksomhedens jernstøberi, der blandt andet producerer skibsvinduer, har Carl Aage Jensen dog ikke de store forventninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068