23948sdkhjf

Lockheed Martin søger dansk energipartner

Den amerikanske forsvarsgigant satser kraftigt på energisektoren og søger nu danske partnere med kompetencer på området.
Virksomheden har for nyligt udvidet sit forretningsområde til også at omfatte energiteknologier. Nu skal området styrkes, og i den forbindelse søger amerikanerne danske samarbejdspartnere med teknologier og know-how.

- For os er det oplagt at udnytte vores mangeårige ekspertise og gennemteste teknologier fra forsvarsindustrien til at udvikle nye løsninger, der kan adressere en række af verdens energiproblemstillinger, fortæller Andrew Cox, vice president, Business Development fra Lockheed Martin til DI og fortsætter:

- Vi anerkender samtidig, at vores virksomhed stadig er i begyndelsesfasen på energiområdet. Derfor er vi meget interesserede i at indgå partnerskaber med danske partnere med erfaring på området.

Fokus på nye teknologier
Virksomheden vil blandt andet fokusere på nye teknologier til produktion af vedvarende energi, effektivisering af energiforsyning og udbygning af det intelligente elnet samt teknologier til energiopbevaring.

Det er ikke kun det amerikanske marked, som er i fokus for virksomhedens energistrategi, skriver DI.

- Lockheed Martin er jo en global virksomhed, så vi håber selvfølgelig på at kunne finde samarbejdspartnere, der kan indgå i projekter, som kan sælges på det globale marked, siger Andrew Cox.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157