23948sdkhjf

Maskinfabrik leverer gigantisk specialpresser

Kuni Maskinfabrik har netop leveret en special højtrykspresselinje til Scanfiber Composites - en ordre, der igangsatte udvidelser i Silkeborg, så maskinfabrikken fremover rustes til at håndtere specialpressere i så stor en størrelsesorden.
En ordre på en højtrykspresselinie til Scanfiber Composites A/S satte gang i udvidelsesplaner hos Kuni Maskinfabrik i Silkeborg.

Gigantisk special højtrykspresselinje
Maskinfabrikken har netop leveret en Sennerskov special højtrykspresselinie til gazelle virksomheden Scanfiber Composites A/S i Sindal.

Scanfiber Composites besluttede at investere i en større produktionspresse for at klare behovet til en specifik millionordre på beskyttelsesmaterialer. En specialpresse, som de også vil kunne bruge til kommende ordrer.

Scanfiber Composites A/S producerer ballistiske beskyttelsesmaterialer til sikring af pengetransportbiler, VIP-køretøjer, militærkøretøjer, fly, skibe med mere.

Pressens hovedspecifikationer er: Presseplan 1600 x 2800 mm med et specifikt tryk på ca. 160 kg / cm2. Egenvægt 97 ton. Pressens transportmål: Længde 3,8 x bredde 2,7 x højde 4,1 m, hvilket er max mål for at kunne transportere den via motorvej E 45 og igennem tunnelen ved Aalborg. Anledning til udvidelse
Kuni Maskinfabrik er meget stolt af denne ordre på Sennerskov pressen, som der blev indgået kontrakt på for ca. ¾ år siden. Ordren har givet anledning til en bygningsmæssig udvidelse i firmaet, hvilket fremover muliggør håndtering af en større ordreportefølje samt produktion af endnu større specialpresser.

Transporten foregik om natten med politiekskorte fra Silkeborg til Sindal og blev foretaget af Torben Rafn AS, firma med speciale i transport af sværgods. Kuni Maskinfabriks seneste tiltag er oprettelse af ny afdeling, Kuni Maskinsalg, som beskæftiger sig med salg af overfladebehandlingsudstyr fra de to kendte italienske firmaer Costa Levigatrici og Giardina Group. Begge firmaer er specialister inden for overfladebehandling af både træ, plast og glas.

Læs mere om Kuni Maskinfabrik på www.kuni.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125