Flydende PUR-skum kræver teknisk snilde
Hos Polyuretan-virksomheden Tinby i Søndersø tager man gerne en udfordring op. Og sådan en fik Tinby, da Normann Copenhagen henvendte sig med idéen til en hel ny designer-taburet - Tap Stool.
Normann Copenhagen ønskede at forene polyuretan (PUR) og træ på nye måder i udviklingen af stolen, og med Tinbys erfaring med støbning af PUR syntes det at være et godt match.
- Designerens nye idéer er en gave for os som producent. Idéerne giver os nemlig mulighed for at udvikle og finjustere vores processer, så vores råmaterialer udnyttes bedst muligt - og det bringer os til tider langt væk fra traditionelle produktionsmetoder, hvilket i sig selv er lidt af et eventyr, siger Jørgen Rasmussen, der til daglig sidder som projektleder i Tinbys tekniske afdeling.
Normann Copenhagens Tap Stool består af et PUR-sæde støbt i to forskellige typer integralskum, omkring et indlæg i træ, kombineret med ben i forskellige typer af træsorter. Netop foreningen af tre materialer på et relativt lille siddeareal var én af de udfordringer, som Tinby skulle løse.
- Tap Stools sæde har mange vanskelige geometrier, og her må vi som leverandører tænke kreativt med forme og værktøjer for at opnå præcis det resultat, kunden ønsker, og som vi selv kan være stolte af, forklarer Jørgen Rasmussen.
Det gjorde processen en del mere udfordrende, at vi havde at gøre med to typer PUR-skum med forskellige densiteter, uddyber han.
- Sædet skulle bestå af en indre og ydre kerne, der skulle forenes i flere forskellige opskumninger - i én form og på samme tid, fortæller han.
Styring af striber
PUR-skummet er flydende, når det sprøjtes ind i formen, og det kræver både teknologi, erfaring og snilde at styre PUR’en, mens den løber. I hver enkelt udviklingsproces finder udviklings- og produktionsteamet frem til præcis den unikke proces, der giver det bedst mulige produkt i den enkelte sag.
- I opskumningen kan der dannes flydestriber der, hvor PUR-skummet bevæger sig. Vores opgave er blandt andet at forbedre forholdene, så vi undgår tydelige striber på synlige flader, fortæller Jørgen Rasmussen.
Sjælden "hole-in-one"
Taburettens flader kategoriseres i A-, B- og C- flader, der angiver synligheden for brugeren. A-fladerne er dem, der vender op mod brugeren, som for eksempel sædet, mens B og C kan betegne skamlens sider eller bund, der ikke er lige så tydelige i brugssituationen. A-siderne må derfor ikke have flydestriber, mens de er tålelige på B- og C-fladerne, fordi de ses mindre her.
- Det kræver en del forsøg og en masse tålmodighed at opnå det perfekte resultat, fortæller Jørgen Rasmussen. Mere end 20 tests er ikke ualmindeligt, og vi bliver ved, til det absolut bedste resultat er nået.
- En enkelt gang har vi lavet en hole-in-one, hvor vi ramte det perfekte resultat i første forsøg - men det er heller ikke sket siden, siger Jørgen Rasmussen.
