23948sdkhjf

Maskinfabrik: Professionelle bestyrelser er ikke kun for de store

Også mindre virksomheder kan have glæde af en professionel bestyrelse. Hos LJ Maskinteknik er bestyrelsesformanden både en vigtig sparringspartner i virksomhedens udvikling, og når nye udfordringer opstår.
Da ejerleder Lars Jørgensen i 2005 stod for at skulle omdanne LJ Maskinteknik til aktieselskab, besluttede han samtidig at tilføre virksomheden nyt blod i form af en professionel bestyrelse og gik således på udkig efter egnede kandidater.

– Gennem sit foredrag på et netværksmøde åbnede Michael Bjørnskov yderligere mine øjne for, hvad en professionel bestyrelsesformand kan tilføre en mindre virksomhed som min, fortæller fabrikanten, der i LJ Maskinteknik beskæftiger sig med spåntagende bearbejdning for maskinproducenter.

Fra garagefirma til moderne industrivirksomhed
Resultatet blev, at Michael Bjørnskov kort efter indtrådte som formand i det nystiftede selskabs bestyrelse. Fokusområderne var fra starten strategi- og markedsudvikling, analyse af realiserede resultater samt strømlining og nyinvesteringer i produktionen, så virksomheden blev gearet til fortsat, bæredygtig vækst.

LJ Maskinteknik A/S var startet under beskedne rammer og skulle nu tage springet til en decideret industrivirksomhed. Det krævede både en revision af de eksisterende forretningsgange og et opgør med de traditionelle måder at tænke på.

– I begyndelsen var vi en typisk garagevirksomhed, men i takt med at vi voksede, blev det nødvendigt med øget fokus på økonomistyring og effektivisering i produktionen. Samtidig efterlyste vi værktøjer, der kunne sikre strammere projektstyring fra start til slut og dermed understøtte lønsomheden, forklarer direktøren.

Bistand på alle niveauer
Lars Jørgensen oplever, at samspillet med bestyrelsesformanden først og fremmest har tilført et øget forretningsmæssigt fokus.

– I kraft af min baggrund tænker jeg først og fremmest i håndværk, produkter og fyldte ordrebøger. Men i sagens natur er ikke alle opgaver lige lønsomme, og vi har gradvist skullet flytte fokus fra toplinje til bundlinje. Derfor har det været en gevinst at få ting som kalkulationer og budgettering lagt i faste rammer, siger han.

Bestyrelsesposten hos LJ Maskinteknik A/S indebærer et tidsforbrug på godt 50 timer årligt. Ud over et bestyrelsesmøde hvert kvartal, et strategimøde og et budgetmøde indebærer aftalen også ad-hoc-bistand i et vist omfang. For den samlede pakke afregnes et fast årligt beløb.

– Det koster typisk et sted mellem 25.000 og 70.000 kr. I dette tilfælde ligger mit honorar i den lavere ende af skalaen, oplyser Michael Bjørnskov, der også deltager på vigtige møder med eksempelvis virksomhedens bank, revisor og nøglekunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11