23948sdkhjf

Stålkommentar: Lad os tjene penge!

Den positive udvikling fra begyndelsen af året fortsætter indtil videre ind i andet kvartal. Efterspørgslen efter rustfrit stål stiger på ny, og samtidig ser det ud til, at råvarepriserne endnu ikke har nået toppen.
Sidste års fald på ”blot” 9 % i den rustfri efterspørgsel blev styret af Kina (+18 %), som udkonkurrerede resten af verden.

Europas efterspørgsel faldt i 2009 med mere end 25 %, men vil i år foretage et spring på 6 %.

Mængderne stiger, men fokus er på marginerne, som indtil videre ikke er tilfredsstillende. Nogle grossister kalkulerer stadigvæk salgspriser på basis af historiske indkøbspriser og ikke – som de burde – på basis af genanskaffelsespriser. Forskellen er væsentlig (op til 500 €/t).

Ordretilgangen: Ordretilgangen på rustfrit stål i første kvartal 2010 er steget betydeligt (+30 % i forhold til det dårlige første kvartal i 2009), primært fordi markedet har påbegyndt en genopfyldning af en bogstavelig talt tom forsyningskæde.

Forbedringen i ordretilgangen vil også føre til en stærk stigning i produktionen i andet kvartal i år (+35 % år-til-år).

Slutforbrugere: De fleste slutforbrugersegmenter ser med ”forsigtig optimisme” på fremtiden. Europæiske forbrugere forventer generelt at købe mere rustfrit stål end sidste år.

Men der er stadig nogle usikre elementer: I byggesektoren forventes ringe aktivitet i 2010 (særligt inden for erhvervsmæssigt byggeri). I bilindustrien forventes en væsentlig vækst, især for store biler og biler i mellemstørrelse (intensivt forbrug af rustfrit). Inden for forbrugsgoder er der fortsat høj ledighed, stagnerende lønninger og øgede energipriser, som lægger bånd på købekraften. I procesindustrien vil mange udskudte projekter blive ”frigivet” i år – men det vil tage nogle år, før dette segment vender tilbage til niveauet før krisen.

Råmaterialer: Nikkel- og krompriserne steg med 30-40 % alene i marts og april, mens jernpriserne (skrot) er fordoblet i år. Nikkelpriserne forventes før sommer at nå et niveau på 30.000US$/t og krom 1,40 US$/lb.

Priser: Markedspriserne styres hovedsageligt af stigningerne på råvarepriserne. Men der ses også i øget omfang stigninger i basispriserne, specielt på plader. En yderligere stigning i legeringstillægget på ca. 400 € (304) må forventes mellem marts og juni.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095