Fyringer på vej på Lindø
Medarbejderne på det det økonomisk truede Lindøværftet går endnu mørkere tider i møde. Hvis der ikke kommer nye ordrer ind, barsler ejerne med fyringer.
- Værftet har fuld ordrebog i 2008. Men ledelsen er parat til at tilpasse arbejdsstyrken yderligere, hvis der ikke kommer nye ordrer ind, lød det ifølge Børsen fra bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen.
Udtalelserne kom efter Lindøværftets katastrofale årsregnskab, der viste et underskud på den forkerte side af 1 mia. kr.