Øget tysk efterspørgsel efter maskiner
De tyske fabrikker er for alvor ved at komme op i gear efter den økonomiske nedtur. I hvert fald stiger antallet af tyske industriordrer stadig.
I marts steg antallet af ordrer med 2,4 %. Tallet er korrigeret for sæson-udsving og prisstigninger. Stigningen kommer oven på februar, hvor der ellers blev meldt om en høj stigning i antallet af ordrer på hele 4,3 %. Tallene stammer fra økonomi- og teknologiministeriet i Berlin.